Det mener adm. direktør i KL og medlem af Det Økonomiske Råd, Peter Gorm Hansen.
- Jeg mener ikke at formandsskabet i sin analyse tager konsekvensen af udsigten til ubesatte stillinger i kommunerne, der ikke kan besættes på grund af manglen på kvalificeret arbejdskraft. Problemet med manglen på kvalificeret arbejdskraft kan få et sådant omfang, at flere penge nærmest bare vil gøre ondt værre, hvis de postes i sektorområder, hvor den nødvendige arbejdskraft ikke er til stede. Så risikerer vi øget inflation ? uden i øvrigt at få løst problemet, siger Peter Gorm Hansen i en netkommentar på KL's hjemmeside.
Rekrutteringsproblemet kan give ny kommunestruktur
Han forudser, at den største udfordring for kommunerne i de kommende år meget vel kan blive rekruttering frem for økonomi. Og det kan også føre til en ny kommunestruktur i Danmark.
- Manglen på arbejdskraft vil i kombination med løftestrømmen fra især folketingspolitikere og ministre på sigt tvinge politikerne til en langt mere grovkornet opfattelse af strukturpolitik, end de fleste nok forestiller sig i dag. Det er derfor et paradoks, men ikke desto mindre et sandsynligt scenarium, at strukturovervejelser i de kommende år snarere vil være betinget af manglen på arbejdskraft end af økonomi, pointerer Peter Gorm Hansen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.