"Det er bekymrende, at der er folkeskoler rundt om i landet, hvor en relativ stor andel af det undervisende personale ikke har en læreruddannelse."
Sådan lyder det bl.a. fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et svar til Lotte Rod (R), der har spurgt om ministerens holdning til, at der på 10 år er sket en fordobling af antallet af vikarer i folkeskolen.
Det er nemlig "en forudsætning for en stærk folkeskole, at eleverne undervises af dygtige og engagerede lærere," lyder det videre fra Mattias Tesfaye.
Men ifølge ministeren kan det også være en gevinst for folkeskolen, hvis faglærte eller personer med en videregående uddannelse på et tidspunkt i deres arbejdsliv vælger at skifte spor og f.eks. tager en meritlæreruddannelse. Her fremhæver han bl.a. regeringens seneste udspil til en reform af professionsbacheloruddannelserne, der blandt andet skal styrke merituddannelserne, så flere af de ikke-læreruddannede undervisere i folkeskolen kan få mulighed for at tage en meritlæreruddannelse.
Flere initiativer
Lotte Rod spørger også til, hvilke konkrete initiativer ministeren vil igangsætte for at få bragt antallet af vikarer ned. Og foruden det seneste reformudspil fremhæver Mattias Tesfaye to yderligere tiltag, som skal bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne i folkeskolen:
"Der er lavet en ny læreruddannelse, som skal tiltrække flere studerende til uddannelsen og lærergerningen. Min klare forventning er også, at aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram fra marts i år vil styrke folkeskolen og gøre det mere attraktivt at være lærer i folkeskolen," skriver han.
Desuden mener han, at det samtidig er vigtigt at anerkende, at der er en hverdag, der skal fungere på skolerne. "Der kan opstå situationer, hvor skolerne er nødt til at ansætte vikarer, der ikke har en læreruddannelse, for at eleverne kan få den undervisning, de har krav på," skriver han og supplerer:
"Men det skal holdes på et minimum, og kommunerne og skolerne skal gøre, hvad de kan for at sikre, at lærerne lever op til de klare kvalifikationskrav, der er fastsat i folkeskoleloven til det undervisende personale."
I samme ombæring understreger han, at kommunerne ikke må ansætte ikke-læreruddannede vikarer frem for uddannede lærere, fordi de kan spare penge på kort sigt.
Konsekvenser for eleverne
Angiveligt er der god grund til at være opmærksom på emnet. I en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, der er foretaget blandt lærerne, svarer to tredjedele, at deres elever typisk har tre eller flere vikarer i løbet af med måned.
Og det har konsekvenser.
Et stort flertal af lærerne oplever nemlig, at det høje vikarniveau giver mere uro i klassen, og at eleverne får en dårligere faglig udvikling og dårligere trivsel.
Det mener lærerne, at den stigende brug af vikarer betyder for elevernes faglige og sociale udvikling:
- Mere uro i klassen – 90 pct.
- Et højere konfliktniveau – 81 pct.
- Manglende sammenhæng i den undervisning eleverne møder – 81 pct.
- Utryghed for den enkelte elev – 80 pct.
- Dårligere faglig udvikling – 77 pct.
- Dårligere trivsel – 72 pct.
Kilde: Danmarks Lærerforening
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
