FAVRSKOV: En intern strid mellem Liberal Alliances enlige byrådsmedlem i Favrskov og flere i den lokale partiforening ser nu ud til at få konsekvenser for samarbejdet i Favrskovs byråd.
Således har et af Venstres fire byrådsmedlemmer, viceborgmester Thomas Storm, over for flere medier udtrykt manglende tillid til byrådskollegaen Simon Buus Olsen (LA).
- Vi er knapt kommet i gang med en ny byrådsperiode, før en alvorlig mistanke er født. Kan vi stole på hinanden i et fortroligt politisk rum, uden vi behøver at frygte, at samtaler og mails bliver optaget eller kopieret?, lyder det fx fra Thomas Storm ifølge TV2 Østjylland.
Over for Randers Amtsavis giver han desuden udtryk for, at det i yderste konsekvens kan blive nødvendigt at forbyde mobiltelefoner ved uformelle politiske møder.
Baggrunden er en sag, hvor en folketingskandidat og senere flere medlemmer af bestyrelsen i Liberal Alliance Kronjylland i januar forlod deres politiske poster med henvisning til en mail sendt lige op til KV25. Mailen indeholdt ifølge flere af de nu tidligere LA-medlemmer trusler og forsøg på afpresning.
Simon Buus Olsen erkendte i januar at have sendt mailen.
- Undervejs har jeg begået fejl, som jeg fortryder i dag. Jeg skulle blandt andet ikke have sendt den omtalte mail aftenen før valgdagen i november 2025, sagde han dengang.
I dag mener LA-politikeren, at hans byrådskollegaer ikke har noget at frygte.
- Jeg har generelt et godt samarbejde med mine kolleger i byrådet inklusive Venstre, og det håber jeg også, at jeg får med Thomas Storm. Det vil jeg hvert fald gøre mit for, og jeg drikker gerne en kop kaffe med ham, hvis han har behov for det, siger han til flere medier.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











