KØBENHAVN: En større skolesammenlægning, der blev gennemført for halvandet år siden i Københavns Kommune, står nu over for en mulig tilbagerulning.
Sammenlægningen af Kirsebærhaven Skole og Lykkebo Skole, der i dag udgør Harrestrup Å Skole i Valby, har fra forældre og medarbejdere fået kritik bl.a. for elevernes trivsel, medarbejdernes psykiske helbred og bekymrende lav faglighed.
Nu melder både Venstre og Enhedslisten ud, at de ønsker at vende tilbage til før sammenlægningen. Socialdemokratiet er ikke afvisende, skriver Politiken.
Det bliver for stort
Da Borgerrepræsentationen i 2021 besluttede at fusionere Kirsebærhaven Skole og Lykkebo Skole, stemte Venstre for. I dag har partiet ombestemt sig.
- Vi synes, det bliver for stort, når man har én skoleleder til tre matrikler. Kirsebærhaven Skole og Lykkebo Skole har allerede været udfordret på flere områder, og når de nu skal slås sammen med en helt ny udskoling, kræver det, at der er en leder på hver matrikel, siger Jens-Kristian Lütken (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester.
Harrestrup Å Skole, med omkring 1.200 elever, er en af kommunens største skoler, og planen for skolen fremadrettet inkluderer en ny udskolingsafdeling i 2027, der skal opføres ved Torveporten på det gamle grønttorv i Valby. Da vil skolens matrikler samlet rumme cirka 2.500 elever.
Denne plan har yderligere intensiveret diskussionen om skolens struktur og ledelse, fortæller Jens-Kristian Lütken.
- Når vi stemmer ja til noget, er det også vores ansvar at følge med og erkende, når vi kan se, at det ikke er godt nok, siger han.
Han forklarer, at man dengang stemte for sammenlægningen af flere årsager, men at besparelser var en af de åbenlyse.
- Det koster væsentligt mindre med én ledelse i stedet for tre.
Tag ved lære af Esbjerg
Borgmesteren foreslår, at man som kommune bør kigge på sine kollegaers arbejde, før man går i gang med at fusionere. Her peger han på konkrete erfaringer fra Esbjerg, hvor en større skolesammenlægning i 2015 blev omgjort efter kort tid.
- Man slog 24 skoler sammen til syv skoler. Det fandt man hurtigt ud af ikke virkede, og derefter lavede man igen 24 skoler. Det vidner om, at det ikke er vejen frem at slå skoler sammen.
- Vi skal være kritiske over for de store byggerier. Ikke kun med skoler, men også daginstitutioner. Det mest optimale er bare mindre matrikler med hver sin leder. Vi er blevet lidt opslugt af tanken om, at større er bedre, siger han.
Trygheden er vigtig
Jens-Kristian Lütken mindes sin egen folkeskolegang, hvor han har et tydeligt billede af sin gamle skoleleder. Det gav ham en ro at vide, hvem lederen var.
- Det er sikkerhed for både forældre og elever i at have en skoleleder, man kender og ser til. Det giver ikke tryghed at have en administrerende direktør, der sidder et usynligt sted og kun viser sig ved særlige lejligheder, siger han.
Han mener, at man bør se helt bort fra større skolesammenlægninger.
- Man behøver ikke gentage de dårlige erfaringer, som andre har gjort. Skoler kræver nærhed til både forældre og elever.
Til marts skal Borgerrepræsentationen kigge på sidste års ubrugte midler. Da håber Venstre, at der vil være luft nok til, at man kan få ansat en skoleleder til hver matrikel. Det afhænger selvfølgelig også af, at der er flertal for beslutningen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
