Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Vejle sætter fokus på kultur og teknologi

KORT NYT3. MAR 2021 6.58

VEJLE: I Vejle Kommune vil man udforske kultur og den teknologiske udvikling med debatrækken "Art Tech Tuesday". Her leder digital trend- og fremtidsanalytiker Christiane Vejlø debatter om teknologi, erhverv og kultur mellem kunstnere, erhvervsfolk og forskere, oplyser kommunen.

Bag initiativet står AI Innovation House, VejleMuseerne, Vejle Bibliotekerne, Vejle Musikteater og Vejle Kommune. Man ved endnu ikke, hvad debatrækken skal ende ud i, men man ser et stort potentiale i mødet mellem kunsten og teknologien. De tre første tre arrangementer har omhandlet emner som robotisering i performance og velfærd, kunstig intelligens og deep learning.

- Vi mener, at e-art kan skabe jobs, produkter, virksomheder og investeringer i hele landet, men det kræver også, at vi ikke ser kultur som en omkostning, men en ressource. Kultur giver forståelse for andre, og selvfølgelig skal vi tage det med ind i udviklingen, så vi skaber teknologiske løsninger, der passer til vores liv, siger direktøren for AI Innovation House, Jørgen Andersen.

mh