En jury, der består af højtstående europæiske iværksættere, erhvervsfolk og akademikere og medlemmer af Europa-Kommissionen, Regionsudvalget og nationale regeringer, har udvalgt projekterne efter en gennemgang af 48 nominerede i seks kategorier.
Resultatet offentliggøres den 7. december i Porto i Portugal, hvortil alle nominerede er indbudt.
Vinderne af den årlige begivenhed fungerer på tværs af Europas regioner som rollemodeller for, hvordan der skabes miljøer, hvor iværksættere og iværksætterkultur kan blomstre.
- Priserne skal inspirere både virksomheder og lokale myndigheder og er allerede ved at ændre på iværksætterkulturen i hele Europa, efterhånden som lokale og regionale repræsentanter bliver klar over, at virksomhederne er daglige partnere i den økonomiske og sociale vækst, siger Kommissionens næstformand Günter Verheugen, der har ansvaret for erhvervs- og virksomhedspolitik.
Rollemodeller
Etnisk konsulent for etniske iværksættere
Fremme af iværksætterkultur, deling af viden om iværksætterindsats og tilbud om rådgivning i virksomhedsudvikling er en vigtig vej til beskæftigelse og integration af indvandrere. Det etniske iværksætterprojekt i Vejle Kommune lagde oprindelig hovedvægten på at kortlægge rollemodeller og overtale indvandrere til at benytte sig af virksomhedstjenester, der står til rådighed i Danmark. Det tilskynder også indvandrere med færdigheder og en videregående uddannelse til at overtage danske virksomheder, når ejerne trækker sig tilbage.
Resultaterne har været imponerende: 45 orienterende møder med individuel bistand fra en konsulent fra en etnisk gruppe, Muhsin Türkyolmaz, har allerede ført til, at 24 iværksættere har startet egen virksomhed - og 19 af dem kører stadig.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.