dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Lolland Kommune

Valgbarhedsnævn vrager lollandsk byrådsmedlem

En betinget fængselsdom koster Linda Sommer byrådspladsen. Hele K-gruppen i Lolland Byråd er dermed udskiftet siden KV13

LOLLAND: Byrådsmedlem Linda Sommer (K) må forlade Lolland Byråd efter at valgbarhedsnævnet har vurderet at en dom for blandt andet embedsmisbrug har gjort hende 'i almindeligt omdømme uværdig til at være medlem af byrådet', skriver Lollands-Falsters Folketidende.

Afgørelsen følger efter at først Retten i Nykøbing Falster og dernæst Østre Landsret fandt Linda Sommer skyldig i embedsmisbrug, pligtforsømmelse og skødesløshed i tjenesten i sit civile job som politiassistent, da hun dels forsøgte at ophæve besøgs- og brevkontrollen for en tidligere Bandidosrocker, dels satte vedkommende i kontakt med omverdenen.

Byretten idømte hende i juni sidste år 20 dages betinget fængsel og dommer blev i december stadfærstet af landsretten.

Linda Sommer er den ene af tre konservative i Lolland Byråd og har indtil nu været gruppeformand for sine partifæller. Med hendes afgang er hele K-gruppen udskiftet siden KV13, idet både første- og andensuppleanten i forvejen er indtrådt i byrådet. Linda Sommers plads overtages af tredjesuppleanten Lars Buhl.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/valgbarhedsnaevn-vrager-lollandsk-byradsmedlem

GDPR