dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

20 dages betinget for kontakt ud af arresten

Kriminalassistent fra Lolland, der også er kommunalpolitiker, udvandrede fra retten og hendes forsvarer tav i protest under sag om at sætte fængslet bandemedlem i kontakt med omverdenen
7. JUN 2016 12.51

LOLLAND: Kriminalassistent og byrådsmedlem Linda Sommer (K) har fået 20 dages betinget fængsel, fordi hun har hjulpet et varetægtsfængslet bandemedlem fra Maribo med at komme i kontakt med omverdenen. Blandt andet har hun ladet ham komme i kontakt med sin kæreste i forbindelse med fødslen af deres fælles barn.

- Det er en alvorlig ting at begå som politibetjent. Tiltalte kan ikke have været i tvivl om alvorligheden. Det kunne have fået katastrofale følger, siger dommeren Allan Moltke Hansen i sagen, hvor Linda Sommer blandt andet stod tiltalt for at have arrangeret samtaler mellem den varetægtsfængslede mand og barnets mor, selv om hun havde fået besked på ikke at gøre det af sin chef.

Under sagen tirsdag forlod hun retslokalet. En lægeerklæring og en psykologerklæring slår fast, at hun ikke kan tåle at udtale sig i retssalen. Retten mente dog ikke, at sagen skulle udskydes. Denne afgørelse fik Linda Sommer til at gå, og samtidig nægtede hendes forsvarer at deltage aktivt i retssagen.

Forsvareren tav helt
- Når man har en lægeerklæring og en psykologerklæring, der siger, at det er mod egne interesser at aflægge forklaring, så er det fuldstændigt meningsløst. Jeg vil også forholde mig fuldstændigt passiv under hele domsforhandlingen. Jeg vil hverken stille spørgsmål til vidner eller gøre procedure, siger advokat Torben Koch.

Ifølge erklæringerne havde den tiltalte lidt af blandt andet angst og uro, siden hun blev suspenderet som følge af sigtelsen. Derfor vurderer retten, at det ikke står til at blive bedre, bare fordi sagen udskydes.

- Det er altid en belastning at møde i retten, og det anerkender retten også. Men der står i psykologerklæringen, at det har stået på, siden tiltalte blev suspenderet, siger dommer Allan Moltke Hansen.

Udover at have arrangeret samtaler mellem den varetægtsfængslede mand og barnets mor, stod hun tiltalt for at lade den nybagte far kigge med via en mobiltelefon, da kæresten fødte deres barn.

Linda Somer har i 27 år arbejdet for Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi og har været medlem af Lollands byråd siden KV09. Hun har i snart et år været suspenderet fra sit arbejde. Hun anker sagen.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/20-dages-betinget-for-kontakt-ud-af-arresten

GDPR