Efter at landmand John Jørgensen fra Billund omlagde 22 hektar landbrugsjord til vådområde, skulle han efter planen have modtaget en engangskompensation på lidt over 1,6 millioner kroner. En kontrollant fra Landbrugsstyrelsen besigtigede det færdige projekt og sagde, at alt var i orden. Alligevel måtte landmanden vente 19 måneder på sin kompensation. Det skriver Jyllands-Posten.
Da John Jørgensen rykkede for pengene, blev der lavet endnu en kontrol af området, hvor der blev fundet nogle mindre overtrædelser på 2,5 pct. af den vådlagte jord. Efter en nærmere sagsbehandling på fem måneder viste det sig, at det kun var 0,2 pct. af jorden, i alt 400 kvm. Til sidst blev det totale støttebeløb reduceret med 3.300 kr. Men for landmanden er det ikke pengene, der er problemet:
- Jeg kan godt leve uden at få tilskud til de 400 kvm. Det, der irriterer mig, er tanken om alle de mennesker, der har brugt tid på noget så småt. Hvis det er sådan her, de vil køre den grønne trepart, så kan de glemme alt om det. Hvis de regner med, at bønder er så velfinansierede, at de bare kan give jorden væk og vente i årevis på pengene, så har de regnet forkert, siger John Jørgensen til mediet.
Mange lignende projekter
Projektet var lavet i samarbejde med Billund Kommune, Jysk Landboforening, Sagro og lodsejeren selv, og der er gang i mindst 12 andre lavbundsprojekter i Billund kommune. Da John Jørgensens projekt var færdigt, mødte over interesserede 70 lodsejere op til en markvandring, og begejstringen for projektet var stor:
- Landbruget spiller en central rolle i klimaplanen for Billund Kommune, når det kommer til at reducere udledningen af klimagasser. Udtagning af lavbundsjorde er et vigtigt virkemiddel, som samtidig kan bidrage til at skabe mere natur og biodiversitet, sagde borgmester Stephanie Storbank (V) dengang til Sagro.dk.
Med aftalen om Grøn Trepart er den politiske ambition, at der skal udtages 140.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer frem mod 2030. Vådlægning af lavbundsjord skal bidrage til at indfri målet om at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser med 55-65 procent i forhold til 1990. Udtagningen af lavbundsjorder udgør en væsentlig del af denne indsats. Den lange ventetid på at få udbetalt kompensationer, kan dog blive en kæp i hjulet på projekterne. Der er nemlig flere landmænd, der advarer om problemet:
Henrik Bertelsen fra Vejen har lagt jord til et af landets mest omtalte lavbundsprojekter. Meget omtalt, fordi han har omlagt hele 100 hektar landbrugsjord, og fordi han med egne ord nærmest har været reklamesøjle for lavbundsprojekter overfor andre landmænd. Det skriver Landbrugsavisen.
- Jeg har tænkt mig at fortælle, højt og råbende, at det her ikke er godt nok. Man kan ikke have som udgangspunkt, at folk skal vente 1,5 til 2,5 år på at få deres kompensation. Jeg ønsker slet ikke at bremse det her. Jeg ønsker, at myndighederne forstår, at det her er et problem. Derfor synes jeg også, at det er en skam, at de prøver at gøre mig til en, der er sur og tvær, siger Henrik Bertelsen til Landbrugsavisen.
MBH
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
