dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Ikast-Brande Kommune.

V i Ikast-Brande ud i to runder for at finde ny KV17-spids

444 medlemmer valgte i anden stemmerunde knebent Ib Lauritsen frem for Annette Mosegaard, der havde vundet første runde
17. JUN 2016 8.00

IKAST-BRANDE: Optakten til torsdag aftens endelige valg af en borgmesterkandidat for Venstre i Ikast-Brande har som tidligere beskrevet været spændende. Og selve afgørelsen fulgte mønsteret.

Byrådsgruppens beslutning om selv at rangliste fire aspiranter til at blive borgmesterkandidat havde tidligere fået gruppeformand Annette Mosegaard til at trække sit kandidatur i det løb, og siden Morten Bak til helt at forlade partiet i protest mod topstyring.

Mosegaard meldte sig dog ind i kampen igen og vandt ifølge Herning Folkeblad første runde i Ejstrupholm Hallen blandt de 444 fremmødte Venstre-medlemmer. Hun fik 208 stemmer, Ib Lauritsen 189 og Henrik Engedahl 47.

Da Venstres spidskandidat skal have mindst 50 pct. af de fremmødte medlemmers stemmer, røg  Engedahl ud i næste runde, hvor stort set alle hans stemmer gik til Ib Lauritsen, som endte med 235 stemmer - 26 flere end Annette Mosegaard, som her endte på 209.

Ib Lauritsen skal dermed at holde borgmesterposten på partiets vegne efter Carsten Kissmeyer (V). Han var også byrådsgruppens favorit, mens Mosegaard viste sig at have næsten lige så stor opbakning blandt medlemmerne.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/v-i-ikast-brande-ud-i-to-runder-for-at-finde-ny-kv17-spids

GDPR