- Det bliver et utroligt spændende forsøg, vi sætter i gang. Tanken er at vække de unges politiske interesse for byens udvikling og det lokale demokrati. Ved at give de 16- og 17-årige en mulighed for at stemme digitalt giver det også et vigtigt fingerpeg om, hvad unge på Frederiksberg lægger vægt på, siger borgmester Jørgen Glenthøj(K).
Tanken er at oprette en særlig hjemmeside, hvor der både er præsentationer af partierne og kandidaterne, dialogværktøjer og en mulighed for at stemme digitalt ved at bruge en særlig digital adgangskode. Alle borgere får mulighed for at følge med på siden, men det er kun de 16–17-årige, som får adgang til at stemme.
Frederiksberg Kommune har rigtig gode erfaringer med digitale valg, som kommunen har gennemført ved bl.a. Ældrerådsvalg og Integrationsrådsvalg. Det er bl.a. disse erfaringer, som Frederiksberg Kommune nu bringer i anvendelse for de 16–17-årige.
Valget kommer til at løbe samtidigt med valghandlingen for det almindelige kommunalvalg op til den 17. november 2009. Og selv om valgresultatet ikke tæller med i det valg, vil resultatet blive fulgt med interesse af alle medlemmer af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.