
MIDTJYLLAND: Siden starten på ungedemokratiprojektet Samfundsformerne i Region Midtjylland i 2021 har mere end 60 unge fra hele regionen deltaget i debatter, workshops og egne projekter, ligesom de har mødt både regionale, kommunale og nationale politikere. Nu opfordres flere unge mellem 18 og 25 år til, som samfundsformere, at diskutere aktuelle emner som sundhedsvæsen, grøn omstilling og trivsel, oplyser regionen.
- Udviklingen af vores region og vores velfærdssamfund er jo et fælles ansvar. Derfor skal vi som regionspolitikere og som region samarbejde og inddrage bredt. Ikke mindst de unge, som jo skal leve længst med de løsninger, vi udvikler. Regionen er også de unges, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
- Samfundsformerne er et fantastisk fællesskab af unge, som virkelig engagerer sig, er nysgerrige og har mærkesager og holdninger, og jeg kan kun opfordre alle unge til at melde sig, tilføjer han.
For at blive samfundsformer skal man sende en kort ansøgning til regionen. Sker det inden den 21. april, kan man som del af projektet sidst i april komme på en demokratisk dannelsesrejse til tyske Weimar, hvor de unge bl.a. skal arbejde med demokratiske kompetencer og lære at gå fra holdning til handling.
Se mere om samfundsformerne her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.