
Det kan godt være, at en del unge jurister og økonomer sidder i statsapparatet og forsyner politikerne med ammunition til at ændre på tilbagetrækningsalderen og holde danskerne længere på arbejdsmarkedet. Men når det kommer til dem selv, så blæser de tilsyneladende på de politiske vinde.
Deres fagforening, DJØF, har gennemført en undersøgelse blandt medlemmer, der er under 40 år. Og resultatet viser, at en ganske betragtelig del af dem, ikke har tænkt sig at fortsætte på arbejdsmarkedet til de er 67 eller 70. Det fortæller DJØF i et nyhedsbrev.
En tredjedel af dem forventer nemlig at gå pension senest, når de fylder 65 år og syv procent af dem senest som 62 årige.
Omkring halvdelen af de yngre djøfere regner dog med, at de først trækker sig fra arbejdsmarkedet, når de er mellem 66 og 70 år. Og 15 procent har ingen planer om at lade sig pensionere, før de er mellem 70 og 75 år.
1.135 djøfere under fyrre år deltog i undersøgelsen.
Går på pension, når det passer dem
Det er med andre ord meget forskelligt, hvornår de forestiller sig at gå på pension. Og det finder arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet ganske naturligt.
- Politikerne kan sige og gøre, hvad de vil. På grund af djøfernes store arbejdsmarkedspensioner er de jo i en økonomisk luksusposition, der gør dem uafhængige af folkepensionsalder og snakken om efterløn eller ej. De kan frit vælge, hvornår de går på pension. Det er lysten og helbredet og ikke økonomien, der er afgørende, siger Flemming Ibsen til DJØF.
Det er mest kvinderne, der forestiller sig en tidlig pension, mens mændene er mere vedholdende når det gælder arbejdet. Og det passer ifølge forskeren fint med, at mønsteret er, at den kvindelige part i et par normalt er yngre end den mandlige. Normalt agter folk at trække sifg samtidig og det betyder så, at kvinder er yngre end mændene, når pensionen kalder.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.