
Det er ikke mange borgmestre, der bliver fulgt rundt på arbejdet af et kamerahold for at medvirke i sin egen serie. Men det gør Christina Krzyrosiak Hansen i fire udsendelser på DR3 i dokumentarserien '25 år og borgmester', som første gang bliver sendt onsdag aften kl. 21.30 og de efterfølgende tre onsdag aftener.
- Hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg virkelig usikker på, om jeg turde lade et kamera få adgang, for hvad nu, hvis det gik helt galt på et tidspunkt? Hvad hvis jeg ikke kan alt det, jeg gerne vil eller kom til at vise en sårbar side af mig selv? skriver Holbæks 25-årige socialdemokratiske borgmester på Facebook.
Hun løfter i udsendelsen blandt andet sløret for, at hun har været så ambitiøs, at hun gik ned med stress i gymnasiet, samt at hun har villet være borgmester, siden hun var 21 år.
Christina Krzyrosiak Hansen skriver også, at hun har sagt ja til at medvirke, fordi hun vil vise et ærligt billede af politik, at det hele ikke handler om Christiansborg, men 'at det faktisk er ude i kommunerne, at de fleste vigtige beslutninger, der påvirker almindelige menneskers hverdag, bliver truffet'.
Og så fordi hun vil vise især unge mennesker, at politik grundlæggende handler om mennesker, som 'man skal turde blande sig med, hvis man vil forandre noget i verden', lyder det.
Serien består af fire afsnit af cirka 30 minutter. Første afsnit centrerer sig om hendes første dag som borgmester og at skrive historie ved at være valgt som den yngste borgmester i Danmark, men samtidig at stå uden erfaring.
I de kommende afsnit skal seeren blandt andet med helt tæt på, hvordan det fungerer i en kommune, og hvad en borgmester laver, fx under dette års budgetforhandlinger.
Abonnenter på kommunen.dk kan læse et portræt af Christina Krzyrosiak Hansen fra valgkampen sidste år her
Se første afsnit af '25 år og borgmester' her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.