
USA's præsident, Donald Trump, har sørget for, at Grønland politisk fylder meget i Danmark i øjeblikket.
Trump, som netop er blevet præsident for anden gang, har siden december flere gange ytret sin store interesse for at overtage Grønland.
Mandag har regeringen så fremlagt noget fra den kommende handlingsplan mod racisme. Det drejer sig om 12 initiativer, som konkret er målrettet bekæmpelsen af racisme mod grønlændere i Danmark.
Her er nogle af initiativerne:
- Oprettelse af en statslig enhed, som får ansvar for koordinering af statens indsats for ligebehandling af herboende grønlændere.
- Ret til grønlandsk pas.
- Dialog med efterskolerne om vilkårene for grønlandske elever.
- Obligatorisk undervisning i rigsfællesskabet. Regeringen har fra skoleåret 2023/2024 indført obligatorisk undervisning i Nordatlanten og rigsfællesskabet i folkeskolens historiekanon.
- Styrkelse af tolkning til grønlændere i Danmark. God tolkning kan medvirke til at mindske misforståelser og forbedre behandling af grønlændere i Danmark, lyder det fra regeringen.
- Undersøgelse af oplevet racisme blandt grønlændere bosat i Danmark.
- Mulighed for at få hjælp på grønlandsk, hvis man oplever diskrimination. Institut for Menneskerettigheder vil sikre, at det fremover bliver muligt at henvende sig til Diskriminationslinjen på grønlandsk.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.