Århus, Esbjerg og Farum kommuner tager for lidt i stadion-leje til superligaklubber. Andre steder betaler klubben for meget, udtaler Konkurrencestyrelsen
18. AUG 2003 16.46
Superligaklubberne FC Nordsjælland (tidligere Farum), AGF og Esbjerg slipper for billigt i stadionleje, når de lejer sig ind på det kommunale fodboldstadion. Det er konklusionen på en netop offentliggjort undersøgelse fra Konkurrencestyrelsen.
Mens Århus og Esbjerg kommuner får omkring 200.000 kroner for lidt i leje om året, har Farum Kommune i flere år modtaget omkring en million kroner for lidt i stadionleje.
Borgmester Lars Carpens (V) i Farum Kommune siger til Radioavisen, at lejen var sat lavt mens Farum Boldklub spillede i første division, og at FC Nordsjælland netop har oplyst, at klubben er i stand til at betale omkring 1,1 million kroner i stadionleje i år.
Samtidig viser Konkurrencestyrelsens opgørelse at flere klubber betaler overpris for at bruge kommunens stadion. Det gælder for eksempel superligaklubben Aab, som betaler 900.000 kroner for meget om året til Aalborg Kommune.
Også fodboldklubben Silkeborg - som nu er rykket ned fra superligaen - betaler overpris.
Hvad er markedsprisen?
Undersøgelsen er foretaget på baggrund af henvendelser fra flere tilsynsråd, der er i gang med at undersøge lejen for kommunalt ejede stadions.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastslog i 2001, at der er tale om ulovlig støtte, hvis en klub betaler en leje, der er under markedslejen. Tilsynsmyndighederne skal nu vurdere de konkrete sager på baggrund af redegørelsen.
Konkurrencestyrelsen har udviklet en model til beregning af markedsleje, som det anbefales kommunerne at benytte i fremtiden. Modellen tager udgangspunkt i kommunernes omkostninger til bygning, drift og vedligeholdelse af stadion. Modellen tager også højde for, hvor mange gange om året klubben benytter stadion, og om stadions størrelse svarer til klubbens tilskuertal.
Stort stadion skal ikke ramme klubben
Hvis et byråd har besluttet at bygge et stadion, der er større end det, der ville være resultatet af kommercielle overvejelser, så bør en sådan beslutning ikke belaste klubben.
Klubben vil lovligt kunne nøjes med at betale en leje, der afspejler de omkostninger, der ville være ved et mindre stadion. Tilsvarende gælder, hvis kommunen undlader at tage initiativer, der sikrer en god udnyttelse af stadion, herunder til andre aktiviteter end fodbold.
Et problem i undersøgelsen har været, at en række kommuner ikke tidligere har haft præcise oplysninger om udgifterne til driften af et stadion. Konkurrencestyrelsen anbefaler derfor, at kommunerne udarbejder særskilte regnskaber for de idrætsanlæg, der benyttes af professionelle klubber.
lg
Mens Århus og Esbjerg kommuner får omkring 200.000 kroner for lidt i leje om året, har Farum Kommune i flere år modtaget omkring en million kroner for lidt i stadionleje.
Borgmester Lars Carpens (V) i Farum Kommune siger til Radioavisen, at lejen var sat lavt mens Farum Boldklub spillede i første division, og at FC Nordsjælland netop har oplyst, at klubben er i stand til at betale omkring 1,1 million kroner i stadionleje i år.
Samtidig viser Konkurrencestyrelsens opgørelse at flere klubber betaler overpris for at bruge kommunens stadion. Det gælder for eksempel superligaklubben Aab, som betaler 900.000 kroner for meget om året til Aalborg Kommune.
Også fodboldklubben Silkeborg - som nu er rykket ned fra superligaen - betaler overpris.
Hvad er markedsprisen?
Undersøgelsen er foretaget på baggrund af henvendelser fra flere tilsynsråd, der er i gang med at undersøge lejen for kommunalt ejede stadions.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastslog i 2001, at der er tale om ulovlig støtte, hvis en klub betaler en leje, der er under markedslejen. Tilsynsmyndighederne skal nu vurdere de konkrete sager på baggrund af redegørelsen.
Konkurrencestyrelsen har udviklet en model til beregning af markedsleje, som det anbefales kommunerne at benytte i fremtiden. Modellen tager udgangspunkt i kommunernes omkostninger til bygning, drift og vedligeholdelse af stadion. Modellen tager også højde for, hvor mange gange om året klubben benytter stadion, og om stadions størrelse svarer til klubbens tilskuertal.
Stort stadion skal ikke ramme klubben
Hvis et byråd har besluttet at bygge et stadion, der er større end det, der ville være resultatet af kommercielle overvejelser, så bør en sådan beslutning ikke belaste klubben.
Klubben vil lovligt kunne nøjes med at betale en leje, der afspejler de omkostninger, der ville være ved et mindre stadion. Tilsvarende gælder, hvis kommunen undlader at tage initiativer, der sikrer en god udnyttelse af stadion, herunder til andre aktiviteter end fodbold.
Et problem i undersøgelsen har været, at en række kommuner ikke tidligere har haft præcise oplysninger om udgifterne til driften af et stadion. Konkurrencestyrelsen anbefaler derfor, at kommunerne udarbejder særskilte regnskaber for de idrætsanlæg, der benyttes af professionelle klubber.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
