ODDER: Efter et besøg af statsminister Mette Frederiksen (S) 12. januar på et plejehjem i Odder, hvor hun arrangerede en fest med levende musik og politikere fra eget parti, er der nu udsigt til politiske konsekvenser, skriver fagbladet Journalisten. Bladets aktindsigt i programmet for besøget viser, at der ikke var inviteret politikere fra øvrige partier. Af politikere var der ud over Mette Frederiksen kun plads til S-borgmester Lone Jakobi, samt den lokale folketingskandidat for S Dorthe Hindborg.
Finn Thranum (V), udvalgsformand for ældreområdet, finder situationen utilstedelig og har bedt om en redegørelse fra borgmesteren og kommunaldirektøren. Han er især forundret over, at kommunens kommunikationsafdeling dækkede arrangementet, hvilket ifølge ham giver anledning til at rejse spørgsmål om kommunikationsafdelingens rolle og retningslinjer.
Lone Jakobi oplyser, at hun i december blev kontaktet af en af statsministerens medarbejdere, der spurgte, om de måtte komme på besøg. Hun fortæller, at det ikke var hendes opfattelse, at hun var blevet tilbudt et decideret socialdemokratisk arrangement.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.