dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Udvalgsformand har fået mundkurv på i ferieperiode

KORT NYT
28. JUL 2017 9.55

VEJLE: Formanden for Vejles kulturudvalg, Dan Arnløv (K), har fået forbud mod at udtale sig politisk, mens han holder ferie fra posten som udvalgsformand - ikke bare om kulturspørgsmål, men om alle politiske spørgsmål. Forbudet kommer fra kommunens jurister, der henviser til vederlagsbekendtgørelsen, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Borgmester Jens Ejner Christensen (V) undrer sig så meget over juristernes beslutning, at han vil sætte sagen på den politiske dagsorden efter ferien Han mener reglerne i bekendtgørelsen fortolkes meget stramt. Ifølge en mail, som Dan Arnløv har modtaget fra byrådssekretær Stella Bøttger om forbudet, betyder en politisk udtalelse til pressen, at Dan Arnløv bryder sin orlov.

Dan Arnløv har derfor ikke selv udtalt sig om den mundkurv, han har fået påsat af embedsmændene, men inden han gik på ferie, spurgte han dog på mail ind til, hvordan han helt præcist skulle opfatte forbuddet mod at udtale sig. Heri opfordrer han til, at kommunen retter henvendelse til KL og 'får kigget på dette, det er en meget rigid tolkning af loven, det betyder jo i praksis at en udvalgsformand i princippet har valget mellem fire år uden ferie eller at opgive sin ytringsfrihed.'

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/udvalgsformand-har-faet-mundkurv-pa-i-ferieperiode

GDPR