dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Digitalisering:
Tyske undervisningsministre på studietur til Esbjerg

KORT NYT
16. SEP 2021 7.11

ESBJERG: Undervisningsministre fra tre tyske delstater kommer i dag, torsdag, til Esbjerg for at blive klogere på digitale læremidler, læring og trivsel. Undervisningsministrene fra Brandenburg, Schleswig-Holstein og Rheinland-Pfalz skal sammen med andre repræsentanter fra den tyske undervisningssektor høre om fremtidens folkeskole og om, hvordan digitalisering og it er en integreret del af hverdagen i Esbjergs folkeskoler.

- Vi glæder os til at tage imod de tyske gæster og fortælle dem om, hvordan vi arbejder med nutidens og fremtidens folkeskole, hvor digital dannelse og digitale kompetencer er en integreret del af læringsaktiviteterne, siger direktør for Børn & Kultur i Esbjerg Kommune, Jørn Henriksen.

Tyskland er langt bagud mange andre EU-lande på digitalisering, mens det er en naturlig del af hverdagen i danske folkeskoler. Bl.a.stod det klart under coronakrisen, hvor tyske skoler ikke var parate til at gå over til onlineundervisning, da eleverne blev hjemsendt, og daglige coronatal blev sendt via fax.

ibs

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tyske-undervisningsministre-paa-studietur-til-esbjerg

GDPR