
55 pct. af de skoler, der tog del i projektet i 2007 har stadig en frugtordning efter et år. Og festen er fortsat i 2008, hvor 62 pct. af skolerne efter endt projektperiode har valgt at fortsætte med en permanent ordning. .
- Det er en glædelig overraskelse, at Frugtkvarter også er effektivt i forhold til at etablere frugtordninger på ressourcesvage skoler. En igangværende undersøgelse tyder på, at mange af disse skoler bliver så inspirerede af den gratis frugt, at de gerne gør et stort arbejde for at finde alternativer til forældrefinansieringen, siger projektleder Iben Nowak fra '6 om dagen'.
Frugtkvarter er et landsdækkende projekt, der har til formål at motivere skoler til at etablere skolefrugtsordninger. Fødevareministeriet afsatte i 2007 8 mio. kr. til projekt Frugtkvarter og 3,9 mio. kr. i 2008.
Skolefrugt er en effektiv måde at få børn til at spise mere frugt og grønt på. Og et sundt mellemmåltid om formiddagen kan ligeledes være med til at øge børns indlæringsevne og generelle trivsel, konkluderer en nyere rapport fra Fødevareministeriet.
EU har fra maj 2009 givet medlemslandene mulighed for at etablere skolefrugtsordninger med støtte fra EU. Fødevareministeriet arbejder derfor på, at det på de danske skoler bliver muligt at etablere forældrefinansierede EU-skolefrugtordninger.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.