Tre grunde til udsvingene i medfinansieringen i 2018

Tilsyneladende uforståelige stigninger i kommunal medfinansiering af sundhedsudgifter er nu forklaret. KL vil have systemet ændret, så det er til at budgettere med.
5. FEB 2020 13.43

En rapport udgivet i fællesskab af statslige, regionale og kommunale aktører byder på tre forklaringer på, hvorfor en række kommuner i 2018 oplevede, hvad de selv fandt var uforståelige stigninger i den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifter.

Den kommunale medfinansiering blev indført i 2007 for at anspore kommunerne til i højere grad at forebygge sygehusindlæggelser, hvilket så også bliver i kommunernes egeninteresse ved, at de ellers skal være med til at betale sygehusregningen. I 2018 blev der ændret på kriterierne, og det fik en række kommuner til at beklage sig over uforudsigelighed i opkrævningerne.

For knap et år siden blev medfinansieringen fastfrosset med virkning for 2019 og 2020, netop for at lette kommunernes overholdelse af deres budgetter, og samtidig blev der igangsat en analyse af årsagerne til de oplevede problemer med medfinansieringen. Det er resultatet af denne analyse, der nu foreligger som rapport.

Ifølge rapporten er der tre årsager til de skiftende udgifter til kommunal medfinansiering:

  • De ændrede kriterier der blev indført i 2018 betød, at udgiften ville stige for kommuner med mange børn og ældre i det regionale sundhedsvæsen og falde for kommuner med få børn og ældre. Netop det var meningen med at ændre kriterierne og derfor ikke uventet.
  • Nye takster gav stigninger i udgiften for alle kommuner. Også det var ventet, men nogle kommuner oplevede markant større stigninger end det var ventet på forhånd.
  • Rapporten udpeger ændrede aktivitetsniveauer i sygehusvæsenet som hovedårsag årsag til væsentlige ændringer i den kommunale medfinansiering. Det bemærkes dog, at den effekt er 'en integreret del' af den kommunale medfinansiering, men i forhold til de faktiske udgifter svarede de ikke til det, der var skønnet på forhånd.

Især kommuner i Region Hovedstaden og i Region Syddanmark blev ramt af de to sidstnævnte afvigelser fra det ventede. Det bemærkes dog, at kommunerne i de to regioner samt i Region Nordjylland ligger højest, når det kommer til efterbetaling.

Til gengæld har kommunerne i Region Midtjylland og Region Sjælland fået efterregninger, og efterreguleringerne betyder derfor samlet set, at der er sket en vis udjævning af de enkelt kommuners udgifter til kommunal medfinansiering. Da efterreguleringen under ét for kommunerne i hver region, er det dog ikke alle kommuners efterregulering, der fuldt ud modsvarer den øgede betaling, hedder det i rapporten.

Rapporten er udgivet i fællesskab af Sundheds- og Ældreministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Danske Regioner og KL. Ifølge sidstnævnte understreger den 'den pointe vi i kommunerne har påpeget gang på gang, nemlig at der er behov for en ændring i den måde som systemet fungerer på i dag. Kommunerne har en nærmest umulig opgave med at tilrettelægge budgetter på sundhedsområdet, og det kan ikke fortsætte. Den nuværende model bør droppes, siger KL’s formand Jacob Bundsgaard (S) i en kommentar.

 

Læs eller download rapporten 'Den kommunale medfinansiering for 2018'.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev