Thomas Kastrup-Larsen, formand for NT, fortsætter som formand for Trafikselskaberne i Danmark. Det blev konklusionen, da foreningen konstituerede sig den 17. marts 2010 i Aalborg.
Knud Larsen, næstformand for Movia, fortsætter ligeledes som næstformand i foreningen.
En af Trafikselskaberne i Danmarks vigtigste opgaver bliver at skaffe flere passagerer i den kollektive trafik fortæller den genvalgte formand.
- Det er vores vision, at der kommer flere passagerer i den kollektive trafik. Vi ønsker at mindske trængslen på vejene og transportens negative påvirkning af miljø og klima. Dermed er vi enige i Folketingets trafikforlig fra januar 2009, hvor det blev besluttet, at størstedelen af væksten i trafikken skal ske i den kollektive trafik.
- Hvis flere mennesker skal benytte sig af den kollektive trafik, at det vigtigt, at den kollektive trafik bliver konkurrencedygtig i forhold til den private bilisme. Derfor vil vi fortsat fokusere på områder som fremkommelighed, så busserne bliver prioriteret i trafikken, og vi skal styrke sammenhængen mellem busser og tog. Vi skal også blive bedre til at give en her og nu trafikinformation, så kunderne hele tiden kan blive opdateret, hvis der er ændringer i deres rejseplan.
Thomas Kastrup-Larsen (S) er rådmand i Aalborg.
Trafikselskaberne i Danmark blev stiftet den 1. august 2008 som et fælles talerør for landets seks trafikselskaber: NT, Midttrafik, Sydtrafik, FynBus, Movia og BAT. Ud over formand Thomas Kastrup-Larsen, NT, og næstformand Knud Larsen, Movia, består bestyrelsen af Arne Lægaard, formand for Midttrafik, Poul Rosendahl, formand for Sydtrafik, Torben Andersen, formand for FynBus, Finn Aaberg, formand for Movia og Steen Colberg Jensen, formand for BAT.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.