Buspassagererne sidder utålmodigt i bussen, der ingen vegne kommer, fordi den sidder fast i et kaos af personbiler i byens trfaikale malstrøm. Dét er en oplevelse, der får mange til at opgive bussen og finde anden transport.
Siden 2000 har danske busser mistet 37 millioner påstigninger, viser tal fra Trafikstyrelsen. Kun fire procent af den samlede, danske transport klares i dag af busser. Det til trods for, at driftstilskuddet fra det offentlige til trafikselskaberne har været stigende og nu er på 3,6 milliarder. Det fortæller Ingeniøren.
Særligt i hovedstaden er situationen markant, for her finder man den største befolkningsandel, der ikke ejer en bil, det højeste busfrekvens og bedste geografiske dækning. Alligevel er faldet i buspassagerer også her mærkbart. Og det er i direkte kontrast til europæiske storbyer som f.eks. Oslo, Stockholm, Rouen, Nantes, Paris, Barcelona, Madrid, München, Freiburg, Bremen og Hamborg, hvor busserne har erobret betragtelige markedsandele.
Mathias Sdun, områdeleder for projekter og infrastruktur i hovedstadens trafikselskab, Movia, siger til bladet:
- Overalt i Europa anlægger man i øjeblikket dedikerede busbaner i midten af vejen, hvorved man sikrer, at busserne kan køre gennem byen med en gennemsnitsfart på 25-30 km/h inklusiv standsning ved stoppesteder, hvilket gør busserne hurtigere end bilen. Samtidig har man ved at inddrage plads fra vejbanerne gjort det mindre attraktivt at køre ind til byen i egen bil.
Ifølge professor i geografi og forhenværende medlem af regeringens infrastrukturkommission, Christian Wichmann Matthiessen, er statens manglende engagement i udviklingen af den kollektive bustrafik en af de faktorer, der har betydet, at bustrafikken herhjemme ikke er fulgt med udviklingen. Hah siger, at driften og udviklingen af busserne næsten udelukkende overladt til regioner og kommuner.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
