dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Topchefer ikke med på KL-toppens udspil efter KMD-salg

Ikke alle kommunaldirektører klapper i hænderne over at bruge over en halv milliard på Kommunerne Fælles it - og over at KL-toppen selv skal være bestyrelse
21. JAN 2009 11.35
Af Knud Abildtrup

Efter det nylige salg af KMD - for 2 mia. kr. - har udspillet fra KL været at oprette en nyt selskab under KL for at samle kræfterne og ikke blive løbet over ende af de store it-leverandører.

Mandag holdt kommunaldirektørerne møde med KL, hvor en del af dagsordenen handlede om kommunernes it-fremtid efter salget af KMD.

It-chef i Roskilde Kommune, Ole Bech, oplyser, at så vidt han er orienteret, var der langt fra bare lydhørhed fra de kommunale topchefer til forslagene fra KL og Kommune Holding.

- Det var i hvert fald ikke alle, der umiddelbart kunne tilslutte sig udspillet. Både hvad angår finansiering og organisering:

Ifølge Ole Bech forestiller KL sig godt halvdelen af KMD-provenuet på 1,2 mia. kr. (efter fradrag af gæld på 0,8 mia. kr.) brugt til at etablere KF-it - Kommunernes Fælles it.

- Det er jo over en halv milliard, der skal skubbes ind i et nyt selskab. Det er et meget stort beløb, og hvad er det egentlig, selskabet skal lave, lyder holdningen ifølge Bech.

Dertil kommer, at mange kommuner havde forventet at se en større del af det provenu udbetalt til kommunerne end foreslået - noget i retning af det, der skete efter salget af Kommune Forsikring.

KL-top som bestyrelse?
Bl.a. er Aalborg-borgmester Henning G. Jensen (S) med byrådet bag sig gået ind i debatten med den holdning, at Aalborg Kommune her og nu bør have 80 mio. kr. for salget af KMD og ikke kun de cirka 21 mio. kr., KL har lagt op til.

Bl.a. på baggrund af, at også kommunaldirektørerne slår sig i tøjret, lægges der op til afstemning om forskellige modeller - på et borgmester- og repræsentantskabsmøde i morgen torsdag.

Udover finansieringen er der heller ikke bare medløb til KL's forslag om organiseringen af KF-it:

Ifølge Ole Bech gik KL's forslag på at lade KL's bestyrelse selv danne bestyrelse for det nye selskab, hvor flere topchefer tvivlede på, om det nu er det rigtige - eller der derimod skal rekrutteres professionelle folk til det arbejde.

KL-formand Erik Fabrin (V) ønsker ikke at udtale sig om forløbet
før borgmester- og repræsentantskabsmødet.


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/topchefer-ikke-med-paa-kl-toppens-udspil-efter-kmd-salg

GDPR