TØNDER: Nu skal EU se på, om Danmark trodser EU-direktiver i Tøndermarsken, skriver JydskeVestkysten.
Danmarks Naturfredningsforening har mistet tålmodigheden med såvel Tønder Kommune som miljøminister Troels Lund Poulsen (V). Begge parter løber efter foreningens mening fra ansvaret for landbrugets forringelse af Tøndermarsken.
Derfor beder naturfredningsforeningen nu EU-Kommissionen om at vurdere, om Danmark lever op til sine forpligtelser efter EU's naturbeskyttelsesdirektiver.
- I DN tror vi ikke på, at det er tilfældet. Hvis ikke vi får placeret et ansvar hurtigst muligt, så sker der ingenting, og jo længere tid der går, desto vanskeligere vil det blive at genskabe Tøndermarskens betydning for de mange fugle, siger næstformand i Danmarks Naturfredningsforening Poul Hald-Mortensen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.