RØDOVRE: Fodboldklubben Avartas professionelle afdeling, Green Entertainment, fik sidste efterår grønt lys til at købe navneretten til hjemmebanen i Espelunden i tre år af Rødovre Kommune, og nu har klubben landet en aftale med den lokale tømrermester Jim Jensen, der for de næste tre har købt stadionnavnet. Det skriver Rødovre Lokalnyt.
- Det var ikke et must, at vi skulle finde en lokal virksomhed, men jeg er glad for, at det blev en lokal sponsor, der har købt navnet. Tømrermester Jim Jensen er et godt Rødovrefirma, og fremover kommer vores hjemmebane altså til at hedde 'Tømrermester Jim Jensens Park’, siger Bent Thomsen, der er presseansvarlig i Green Entertainment.
Partnerne underskrev aftalen mellem jul og nytår, og Tømrermester Jim Jensen betaler 60.000 kr. om året for navnet. Rødovre Kommune fik sidste år foretaget en analyse, der anslog, at den årlige markedsværdi for stadionavnet lå på 22.600 kr. Første kamp på ’Tømrermester Jim Jensens Park’ bliver den 8. marts, hvor B93 kommer på besøg.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.