dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger
To af landets mindste kommuner i front med indkøb af elbiler
I Københavns Kommune er cirka hver tredje indkøbte bil en elbil.
Foto: Torben Klint, Ritzau Scanpix

To af landets mindste kommuner i front med indkøb af elbiler

Henholdvis 57,5 pct. og 54,1 pct. af Samsø og Læsø kommuners indkøb til deres bilflåder de seneste to år har været elbiler. Det bringer kommunerne i front i omstillingen til 'grønne' biler.
4. OKT 2021 12.20

LØSØ / SAMSØ / KØBENHAVN: De danske kommuners bilflåder består af 92,1 pct. konventionelle biler og 7,9 pct. grønne biler. Og der er stor forskel på, hvorledes de danske kommuner køber ind til deres bilflåde, viser en undersøgelse foretaget af De Danske Bilimportører i samarbejde med Bilstatistik.dk, der har set på de danske kommuners indkøb af biler de seneste to år.

I undersøgelsen skiller to af Danmarks mindste kommuner sig ud på indkøb af elbiler. Således har 57,5 pct. og 54,1 pct. af Samsø og Læsø kommuners indkøb af biler de seneste år været elbiler.   

- Det er en politisk prioritet, at flest mulige kilometer på vejene skal køres elektrisk, og salget af elbiler til private stiger måned for måned. Vores nye undersøgelse viser, at der er stor forskel på kommunernes bilflåder, når det gælder CO2-udledning og sammensætningen af drivmidler, siger Mads Rørvig, der er direktør i De Danske Bilimportører.

Hovedstads-kommuner køber elbiler

Generelt er det udover Samsø og Læsø de sjællandske kommuner, der er i front med indkøbene af elbiler. Således er der blot to jyske kommuner blandt de tyve kommuner, der målt på andelen af elbil-indkøb er i top tyve.

Toppen af listen er især domineret af kommuner i Region Hovedstaden, hvis generelt mindre arealer giver bedre muligheder for at benytte sig af elbiler. Eksempelvis har hver tredje bil indkøbt i Københavns Kommune de seneste to år været en elbil. 

Ser man i den tunge ende af listerne har Mariagerfjord, Egedal, Fanø, Vejen, Rebild, Holstebro, Faxe og Halsnæs Kommune de seneste år købt lige præcis nul nye elbiler. Ballerup og Skive kommuner har ifølge opgørelsen de biler, der udleder mest CO2 per kørte kilometer. Statistikken omfatter kommunale person- og varebiler pr. 30. juni 2021. Hele listen kan se her