Tilskudsordninger er med til at fastholde ældre i store huse

Selv om børnene for længst er flyttet hjemmefra, holder mange ældre fast i deres store boliger. Nye beregninger viser, at næsten syv ud af ti i alderen fra 60 til 70 år bor i boliger med fire værelser eller mere. Blandt dem, der er fyldt 75 år, er det flere end halvdelen, der stadig har så meget plads.

Udviklingen medvirker til, at det er vanskeligt for børnefamilier at finde en bolig, som er tilstrækkeligt stor, og som er til at betale, siger Jan Rose Skaksen, der er forskningschef i Rockwool Fonden.

- Som børnefamilie kan man have brug for en bolig med fire værelser, men de er svære at finde. Lykkes det, så kan boligen være relativt dyr, fordi mange ældre holder fast i deres store huse eller lejligheder.

- Med et lille udbud opstår der matchningsproblemer på boligmarkedet, der tvinger de unge og børnefamilierne ud i forstæderne eller gør, at de må tage til takke med mindre boliger, siger Jan Rose Skaksen.

Danmark går i gråt

Sammen med Torben M. Andersen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, står han bag beregningerne, der indgår i en ny bog "Danmark går i gråt". Den belyser de samfundsøkonomiske konsekvenser af en befolkning, som frem mod 2045 vil blive væsentligt ældre.

Der kan være mange grunde til, at ældre vælger at blive, hvor de er. Ofte skyldes valget en kombination af noget praktisk og følelsesmæssigt.

Økonomien kan ligeledes spille en afgørende rolle, herunder muligheden for eksempelvis at indefryse grundskylden og få pensionistlån til betaling af ejendomsskatter.

Intentionen om at ville hjælpe økonomisk kan være sympatisk, men den medvirker til at skævvride boligmarkedet, siger Jan Rose Skaksen.

- Som samfund har vi fået lavet en masse tilskudsordninger, der gør, at man kan få tilskud til at bo i en bolig, som man i virkeligheden ikke har økonomi til.

- Senest med boligskattereformen, hvor man i dyre områder af landet kan få mulighed for at få rabat på sin ejendomsskat så længe, man bliver boende. Flytter man til en anden bolig, mister man rabatten.

Tryghed og godt naboskab

Tryghed er en anden forklaring på, at mange ældre foretrækker at blive boende. De kender huset og haven, siger Kristine Virén, der er medie- og videnscenterchef i Videnscentret Bolius. Centret står bag undersøgelsen "Viden om det gode boligliv i den tredje alder" fra 2021.

- Der er jo noget enormt trygt ved det velkendte. Man ved, hvor tingene er i huset, og hvordan haven fungerer. Det føles måske bare rigtig rart at bo det sted, hvor man har boet i mange år.

Samtidig viser undersøgelser, at et godt naboskab spiller en stor rolle for trivslen:

- Ældre mennesker er ofte gode naboer. De hilser på hinanden, når de er ude ved skraldespanden, og der er også nogle, der danner gode venskaber i kvarteret.

- Skal man flytte, er det måske nødvendigt at flytte langt væk, og det kan være meget uoverskueligt, især hvis man er kommet langt op i alderen, siger Kristine Virén.

Men tager man springet og sælger, kan der være mange penge at hente, da de fleste ældre har en stor friværdi i deres hus eller lejlighed.

Det gælder især for personer, som inden pensionisttilværelsen hørte til blandt dem med de bedste indkomster, viser beregningerne.

For dem, der havde en disponibel indkomst over 377.000 kroner årligt, udgør friværdien et nedsparingspotentiale, som for mange ville svare til en stigning i den årlige disponible indkomst med 150.000 til 200.000 kroner.

Penge, som kan bruges på for eksempel rejser eller andet, der kan øge livskvaliteten.

- I friværdien ligger nogle forbrugsmuligheder, som man går glip af ved at blive boende, siger forskningschef Jan Rose Skaksen.

/ritzau/