DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Tilbud: Lån en kajak og saml affald på fjorden

KORT NYT15. JUL 2021 7.31

ROSKILDE / LEJRE: Som et led i arbejdet med at holde Roskilde Fjord fri for affald har Nationalpark Skjoldungernes Land nu lanceret to to-personers kajakker, som kan lånes gratis. Midt på hver kajak er placeret en afffaldsspand. 

- Vi håber, at kajakkerne vil bidrage til, at en masse mennesker får en masse gode oplevelser ude på fjorden her henover sommeren, og at vi samtidig får samlet ispapir, plastik og andet affald, der forvilder sig ud på vandet og rundt langs kysterne. Samtidig håber vi, at kajakkerne vil skabe en øget bevidsthed omkring affald i naturen og dermed inspirere flere mennesker til at samle lidt affald og tage det med til nærmeste skraldespand, når man alligevel er derude, siger Sofie Clauson-Kaas, naturvejleder og projektleder.

Kajakkerne kan lånes ved Vigen Strandpark frem til 30. september. Projektet er en del af Affaldsfri Fjord, som er et samarbejde mellem Roskilde Kommune, Lejre Kommune, Roskilde Oplevelseshavn og Nationalpark Skjoldungernes Land.

ak