dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Steen Vindum har fortsat opbakning til at være Venstres spids som borgmester.
Tobias Nicolai, Ritzau Scanpix

Op til KV25:
Tidligere Silkeborg-borgmester fik kamp til stregen

Steen Vindum fik snæver opbakning som V-spids. Også i Frederikssund har en udfordrer til den hidtidige V-spids meldt sig på banen.
20. APR 2023 13.40

Steen Vindum (V) bevarer med nød og næppe værdigheden som spids for Venstre i Silkeborg. Det oplyser Kristian Pihl Lorentzen (V) på sin facebook. Han var ordstyrer på generalforsamlingen, hvor 111 skulle vælge mellem ham og byrådsmedlem Morten Høgh.

Aftenens afstemning resulterede i, at Steen Vindum fik 60 stemmer, mens Morten Høgh fik 51 stemmer. Vindum var borgmester i Silkeborg i de to foregående perioder og måtte ved KV21 afgive posten til Helle Gade (S).

Høgh blev blandt andre anbefalet af byrådsmedlem Thomas Tonsberg Schlie, fordi han ville kunne "styrke Venstres lidt blødere politik, når det kommer til ældre, skoler, børn og unge".

Også i Frederikssund er der en udfordrer til en tidligere borgmester på vej. Ifølge sn.dk ønsker byrådsmedlem Anne Sofie Uhrskov (V) at stille op som Venstres spids. John Schmidt Andersen ()V) var - ligesom Vindum i Silkeborg - borgmester i to perioder, men blev ved KV21 vippet - af Tina Tving Stauning (S),

Over for avisen begrunder Anne Sofie Uhrskov sin beslutning: "Jeg synes, at John (Schmidt Andersen, red.) som borgmester havde en række gode egenskaber; Han var var god til at samarbejde, han var synlig, og han stod oprejst og tog sin del af ansvaret, også når der var modvind. Og så var og er han grundlæggende et ordentligt menneske. Jeg ved, jeg kan byde ind med nogle af de samme egenskaber, og så er jeg ikke bange for at tage upopulære beslutninger og stå fast på dem, så længe det er for kommunens bedste Jeg er optaget af, at man godt kan være uenige uden at skabe uvenner og at man bliver på egen banehalvdel."

64-årige John Schmidt Andersen har endnu ikke besluttet sig og skriver til DK Nyt:

- Vi har opstilingsmøde i efteråret, og inden skal jeg selvfølgelig gøre op med mig selv, om tiden, der skal bruges, er prisen værd. Modsat er jeg jo heller ikke så gammel endnu.

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tidligere-silkeborg-borgmester-fik-kamp-til-stregen

GDPR