Tidligere nøglemedarbejder i Dansk Folkeparti Steen Thomsen skal være konsulent hos Danmarksdemokraterne, siger han til Politiken.
Med tidligere Venstre-minister Inger Støjberg i spidsen har det for nylig fået tilgang af den tidligere DF-profil Peter Skaarup, som nu repræsenterer partiet i Folketinget. Det er Danmarksdemokraterne, der har henvendt sig til Steen Thomsen, siger han til Ritzau. Om det er Støjberg eller Skaarup, vil han ikke ud med, men der har været en dialog især de seneste par uger, tilføjer han.
Steen Thomsen stoppede i marts som partisekretær i DF med tilføjelsen, at han ikke var blevet fyret, og at det ikke skyldtes uoverensstemmelser med Messerschmidt. Han kalder Danmarksdemokraterne for "et spændende projekt".
Det er først efter et folketingsvalg, at Danmarksdemokraterne skal opbygge en decideret landsorganisation, oplyser Thomsen. Og han mere end antyder, at der er en god chance for, at han bliver partiets første partisekretær i den forbindelse.
- Vi må se, om det bliver mig, men det kunne godt tænkes. I første omgang handler det om politikudvikling og det næste folketingsvalg, siger han.
I diverse meningsmålinger står Danmarksdemokraterne til at blive valgt i ind i Folketinget med 10-11 procent.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.