Tidligere chefredaktør Herbert Pundik er død

KORT NYT9. DEC 2019 9.01

Herbert Pundik, Politikens tidligere chefredaktør gennem 23 år, er søndag aften sovet stille ind. Han blev 92 år, oplyser familien til avisen. Foruden chefredaktør var han før det udenrigskorrespondent, hvilket blandt andet kastede en Cavling-pris af sig. Han blev efter sine 23 år i hjørnekontoret på Rådhuspladsen seniorkorrespondent.

Herbert Pundik var også formet af sin jødiske slægts fortid. I 1907 flygtede hans fars familie til København fra Ukraine. I 1943 var Herbert Pundik med, da familien under Anden Verdenskrig igen måtte tage flugten til Sverige. Umiddelbart efter krigen blev Pundik soldat, da han gjorde tjeneste i den jødisk-arabiske krig i 1948. Og han holdt fast i forbindelsen til Israel, hvor han også boede i store dele af sit liv. Sideløbende med sin journalistiske karriere udførte han arbejde for den israelske efterretningstjeneste Mossad.

Herbert Pundik efterlader sig sin kone, Sussi, og deres datter, Michal. Han har også haft to sønner. Den ældste, Uri, blev dræbt i Yom Kippur-krigen i 1973, mens den yngre søn, Ron, døde af kræft i 2014.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt