AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Kommunerne får første rate: Penge til ansatte og lavere forældrebetaling på vej

Nu har kommunerne modtaget første rate af de ca. 1,7 milliarder kroner til flere ansatte og lavere forældrebetaling i dagtilbud.
21. JAN 2026 13.09

Kommunerne har nu modtaget den første udbetaling af midlerne fra finanslovsaftalen for 2026, der skal sikre flere ansatte til dagtilbud og lavere forældrebetaling. 

I alt er cirka 140 mio. kr. sendt afsted som første rate af den samlede pulje på omkring 1,7 mia. kr., der fordeles løbende over året.

Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er forventningen klar: Pengene skal kunne mærkes hurtigt i både institutioner og hos familierne: 

- Nu forventer jeg, at kommunerne bruger dem på det, vi politisk har aftalt: Flere voksne i vuggestuer og børnehaver og lavere regninger til forældrene i vuggestue, børnehave og dagpleje. Stillingerne skal slås op, og familierne skal kunne mærke lettelsen hurtigst muligt, siger han.

I 2026 vil kommunerne månedligt få udbetalt et tilsvarende beløb på samlet ca. 140 millioner kroner.

Midlerne udbetales som et generelt tilskud og skal bruges til indfasning frem mod et nyt lovkrav, hvor pædagogiske ledere udgår af normeringsopgørelsen, og den maksimale forældrebetalingsandel sænkes. Når loven træder i kraft 1. januar 2027, skønnes det, at forældre med børn i dagtilbud i gennemsnit vil få en besparelse på cirka 3.200 om året pr. barn, når der er taget højde for søskende- og fripladstilskud. 


ap

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommunerne-faar-foerste-rate-penge-til-ansatte-og-lavere-foraeldrebetaling-paa-vej

GDPR