Hvordan skal en lærer i en 6. klasse reagere, hvis en elev under en konflikt begynder at kaste med ting og nægter at stoppe?
Partierne i folkeskoleforligskredsen skal i den kommende tid forhandle om ordlyden i et omdiskuteret lovforslag.
Forslaget skal sætte klare rammer for fysisk indgriben over for elever i grundskolen og udvide lærernes beføjelser.
Lovforslaget har vakt debat blandt fagfolk og folkeskolens parter.
På den ene side kvitterer Danmarks Lærerforening for klarere rammer. På den anden side advarer blandt andet Børnerådet om negative konsekvenser for eleverne, hvis det fører til flere magtanvendelser.
Debatten har gjort indtryk på undervisningsordfører Anni Matthiesen (V).
- Jeg kan sagtens forstå, at der kan være bekymringer. Men jeg mangler, at dem, der udelukkende er nervøse og bekymrede, stiller sig selv spørgsmålet: Hvad er så løsningen?
- Jeg tror da, at vi alle sammen håber på, at det her værktøj bliver taget i anvendelse så få gange som muligt, siger Anni Matthiesen.
I dag må lærere gribe fysisk ind, hvis en elev er til skade for sig selv eller andre.
Men læreren må eksempelvis ikke gribe fysisk ind, hvis en elev nægter at forlade klasselokalet, eller hvis en elev forstyrrer undervisningen eksempelvis ved at kaste med ting, skrige eller nægter at flytte sig
Det kan læreren få lov til fremover, hvis det nye lovforslag kommer igennem Folketinget.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fremsatte et udkast til lovforslaget i november.
I et høringssvar vurderer Institut for Menneskerettigheder, at lovudkastet "ikke har tilstrækkeligt fokus på forebyggelse af magtanvendelse, og at det er for vidtgående og upræcist på flere punkter."
Eksempelvis skal det gøres endnu tydeligere, hvornår og hvordan det er tilladt at anvende magt.
Samme pointe har Danske Advokater i deres høringssvar.
- De foreslåede regler udvider beføjelserne markant, særligt i forhold til indgreb ved psykiske krænkelser og væsentlige forstyrrelser af undervisningen, uden samtidig at skabe klarhed om, i hvilke situationer beføjelserne kan tages i anvendelse, lyder det.
Ifølge Anni Matthiesen er lovforslaget sendt i høring inden forhandlingerne netop for at få flere perspektiver på.
- Jeg gør gerne mere på forebyggelsesområdet og med at præcisere både lovtekst og bemærkninger, siger hun.
Partierne i folkeskoleforligskredsen er Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale.
De Radikales undervisningsordfører, Lotte Rod, er kritisk over for at udvide læreres mulighed for at bruge magtanvendelse.
Hun havde indkaldt undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) i samråd torsdag i sidste uge.
- Vi vil allesammen gerne have, at der skal være ro, og at lærere skal have autoritet. Men problemet er, at der ikke er noget, der viser, at magtanvendelse hjælper på det. Tværtimod, sagde hun på samrådet.
Ifølge Lotte Rod viser forskning på området, at op mod halvdelen af børnene kommer til at gøre modstand for eksempel ved at slå, rive og sparke læreren.
Ifølge Lotte Rod vil udvidet ret til fysisk indgriben i skolen blandt andet gå særligt hårdt ud over børn med diagnoser og børn, der har oplevet vold derhjemme.
- Jeg er ikke blind for, at det kan have negative konsekvenser, hvis fysiske indgreb bruges forkert eller hyppigere end nødvendigt, sagde Mattias Tesfaye under samrådet.
- Det er også derfor at vi i lovudkastet, som har været sendt i høring, har gjort meget ud af, at fysiske indgreb aldrig må erstatte omsorg eller pædagogiske indsatser, sagde han.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
