dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Tidligere borgmester forlader S

Politisk uenighed får Favrskov-politiker til at forlade sit parti efter 40 års medlemskab
KORT NYT
1. DEC 2011 8.04

FAVRSKOV: Den tidligere borgmester i Hadsten og nuværende S-medlem af Favrskov byråd Anna-Grethe Dahl har meldt sig ud af sit parti og forladt den socialdemokratiske gruppe. Det fortæller Randers Amtsavis. Hun er formand for arbejdsmarkedsudvalget og har besluttet at fortsætte som løsgænger i byrådet.  

Det er politiske uenigheder, der ligger bag bruddet. De har udviklet sig siden konstitueringen efter kommunalvalget i 2009, og er nu kulmineret i uenighed om lukningen af en skole, der er en del af Socialdemokraternes budgetforlig med V, K og SF. Skolelukningen har givet anledning til uro i det politiske bagland og altså nu ført til, at partiet  mister et byrådsmedlem.

- Det er næsten som at melde sig ud af sin familie. Det har bestemt ikke været let. Men der er ganske enkelt for mange sager, hvor jeg ikke har været enig med gruppen, siger Anna-Grethe Dahl til avisen.

mou 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tidligere-borgmester-forlader-s

GDPR