I lang tid har psykiatriorganisationerne ventet på, at Christiansborg-politikerne tog hul på forhandlingerne om en ny psykiatriaftale. Nu er de langt om længe i gang. Der skal landes en aftale, som blandt andet tager højde for unge med psykiske lidelser, siger flere partier - og regeringen selv.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skriver på Facebook, at det vil blive en plan med et stort fokus på tidlig indsats hos børn og unge:

- Alt for mange mødes af en psykiatri, som ikke giver dem den hjælp og behandling, de har brug for. Eller for sent. De møder en lukket dør eller bliver sendt videre i systemet. Det gælder ikke mindst de børn og unge, der desværre fylder mere og mere i vores psykiatri.

- Cirka 15 procent af børn og unge vil blive diagnosticeret med en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år, og antallet af børn og unge i den regionale psykiatri er steget med 53 procent fra 2010 til 2021, skriver han.

Også i SF er der ønske om mere hjælp, også til de helt små børn. Derfor undrer det psykiatriordfører Trine Torp, at eksempelvis børne- og undervisningsministeren ikke er med til forhandlingerne.

- Jeg synes, at det er helt oplagt, når vi taler om børn og unges mistrivsel, siger hun.

Inddragelse

Fokus på børn og unge er en rigtig prioritering, mener Bedre Psykiatri. Men generalsekretær Jane Alrø Sørensen minder også om at huske de allersygeste voksne patienter og se på psykiatrien som helhed.

- Jeg synes, at det er en rigtig prioritering at gå i gang med det (børn og unge, red.). Men det er utrolig vigtigt for os, at der fra starten bliver et fokus på de allersygeste voksne patienter.

- For os er det afgørende, at vi får set psykiatrien som en helhed og husker, at psykiatrien er bred, siger hun.

Jane Alrø Sørensen peger på tre konkrete spor at have fokus på i forhandlingerne. Et er den tidlige indsats, et andet er rekrutteringsudfordringerne, og et tredje er mere inddragelse af de pårørende.

- Der er personalemangel over en bred palette i kommuner og regioner. Mangel på kvalificeret personale bliver den allerstørste udfordring i forhold til at kunne arbejde med at udvikle psykiatrien.

- Tilsvarende synes jeg, at vi skal se på, hvordan vi kan aflaste psykiatrien allerede nu og give lidt luft. Der vil jeg pege på et af de mål, som regeringen selv hiver frem, at pårørende skal inddrages og have en bedre støtte, siger hun.

Afstigmatisering

Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Psykiatrifonden, siger, at 600.000 mennesker i løbet af ti år vil komme til at kæmpe med en psykisk sygdom.

Derfor mener han, at det er nødvendigt for politikerne at lande en aftale, der tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Styrelsen anbefaler netop flere tilbud til unge med mistrivsel. Men også at man får afstigmatiseret psykiske lidelser og investerer i forskning.

- Psykiske sygdomme er folkesygdomme. Hvis ikke det rammer dig, rammer det mig. Og hvis ikke det rammer mig, bliver jeg pårørende til en med en psykisk sygdom.

- Det er virkelig noget, der er gennemgribende her i vores samfund, siger han.

V advarer

Allerede inden forhandlingerne ser Venstre et stort advarselssignal.

- Vi har ikke set noget udspil fra regeringen, andet end det vi kan læse i avisen. Og så er jeg noget bekymret over, at når jeg så læser avisen kan se, at der ikke lægges op til, at vi skal drøfte økonomi, siger sundhedsordfører Martin Geertsen på vej ind til forhandlingerne. Han frygter derfor, at det "ender i det rene snak".

Martin Geertsen fortæller videre, at Venstre tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg på 37 punkter til forhandlingerne. Men særligt børn og unges psykiske helbred er han "dybt bekymret over".

- Behandlingspsykiatrien skal løftes, så man kan overholde udrednings- og behandlingsgarantien rundt omkring i regionerne. Men vi bliver også nødt til - hvis jeg må sige det lidt firkantet - at sætte en prop i. Det handler om, at forebyggelsen derude hvor børnene er, skal styrkes, siger Venstre-ordføreren.

Også tidspunktet for forhandlingerne er Venstre utilfreds med. Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til psykiatrien kom i januar. Derfor har "regeringen haft alle muligheder til at indkalde til forhandlinger", mener Venstre.

- Jeg synes, at det er ærgerligt, at regeringen har siddet på hænderne så længe, og jo nærmest er på vej til at tage psykiatrien som gidsel, fordi en tiårsplan, som regeringen gik til valg på, først skal forhandles nu, siger psykiatriordfører Jane Heitmann.

EL: Ikke lige planen

Tiårsplanen indgår i regeringens forståelsespapir, der er udarbejdet med blandt andre støttepartiet Enhedslisten. Psykiatriordfører Pernille Skipper (EL) kalder psykiatrien for "et af Enhedslistens største indsatsområder". Hun ærgrer sig derfor over tidspunktet for forhandlingerne.

- Det var ikke det her, der var planen, for at være helt ærlig, siger hun.

Pernille Skipper mener dog heller ikke, at hele arbejdet med planen nødvendigvis skal gøres nu og her.

- Det, som vi skal sørge for, er, at det er en sammenhængende plan. Det er også det, som alle organisationer råber på nu. Og så skal det være en forpligtelse hen over de ti år til at levere på det.

Før forhandlingerne lød det fra Enhedslisten, at partiet blandt andet ønsker at afsætte 100 millioner kroner om året på forskning i psykiatrien. Pengene skal bruges til at rette op på den skævhed, der ifølge partiet er mellem psykiske og fysiske sygdomme.

/ritzau/

Tidlig indsats skal i centrum i psykiatriplan