Ti museer får nu del i Slots- og Kulturstyrelsens pulje til arkæologiske udgravninger, der skal sikre værdifulde fortidsminder gennem undersøgelser af dyrknings- og erosionstruede lokaliteter. Det oplyser styrelsen, som i år uddeler midlerne til Vendsyssel Historiske Museum, Nordjyllands Historiske Museum, Viborg Museum, Museum Østjylland, Moesgård Museum, Museet på Sønderskov, Museum Sønderjylland, Odense Bys Museer, Museum Vestsjælland og ROMU/Roskilde Museum.
- Når vores fælles kulturarv er truet, er det vigtigt, at vi kan gå ind og støtte, hvor behovet er mest presserende og få udgravet fund og registreret og indsamlet viden, der ellers ville gå tabt. De mange fund er fortællinger, der bygger oven på vores fælles viden om fortiden, og det får de 10 museer, der er udvalgt i år, nu mulighed for at sikre for eftertiden, siger enhedschef i styrelsen Dorte Veien Christiansen.
Støtten fordeles mellem 11 lokaliteter, som ti museer havde søgt om blandt i alt 18 lokaliteter til en værdi af 9,6 mio. kr. Læs mere om puljen hos Slots- og Kulturstyrelsen.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.