dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

TDC-direktør erstatter Eldrup i DONG

Administrerende direktør i TDC, Henrik Poulsen, bliver ny administrerende direktør for DONG Energy

DONG Energy's bestyrelse har besluttet at ansætte Henrik Poulsen som ny administrerende direktør for DONG Energy. Henrik Poulsen kommer fra en stilling som administrerende direktør i TDC A/S. Han tiltræder sin nye stilling senest den 1. november 2012.

- I bestyrelsen glæder vi os over, at Henrik Poulsen har sagt ja til opgaven. DONG Energy er en stærk og veldrevet virksomhed, der især vokser markant inden for havvind og olie- & gasproduktion. Henrik Poulsen er efter bestyrelsens opfattelse den helt rette til at videreføre strategien og til at sikre den fortsatte udvikling af DONG Energy's aktiviteter, siger bestyrelsformand i DONG Fritz Schur.

Henrik Poulsen vægter særligt DONGs rolle i forhold til grøn energi.

- DONG Energy er en stor og spændende virksomhed, der indtager en central position i Danmarks omstilling til grøn energi. Virksomheden er inde i en rivende udvikling og har et fortsat stort potentiale, som jeg glæder mig til at være med til at realisere. Samtidig er jeg meget tiltrukket af den opgave, der ligger i, at DONG Energy er en virksomhed, som mange har store forventninger til, siger Henrik Poulsen.

Koncernøkonomidirektør Carsten Krogsgaard Thomsen er pr. 12. marts 2012 konstituereret som administrerende direktør for DONG Energy og fortsætter som sådan indtil Henrik Poulsen tiltræder.

krn

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tdc-direktoer-erstatter-eldrup-i-dong

GDPR