Når myndigheder for fremtiden skal sende ordrer i EU-udbud, skal de kunne gøre det nemmere og under mere fleksible krav end i dag. Samtidig skal de kunne stille krav om bæredygtighed. Til gengæld står tærskelværdierne ret godt fast, skriver Sjælland EU Nyt.
I KL og Danske Regioner er der stærke ønsker om at få hævet de nuværende grænser ved 1,5 mio. kr. og 2,8 mio. kr., som i deres øjne betyder en masse unødigt arbejde med udbud, der alligevel ikke giver nogle udenlandske bud. MEP Christel Schaldemose (S) er ikke så optimistisk:
- Der er store købekraftsforskelle i Europa. I nogle lande er den lave tærskelværdi ikke et problem, fordi det er høje beløb for dem, mens det i andre lande, hvor der er høje lønninger, er meget vanskeligt at få særligt meget for beløbene. I virkeligheden er det mest et skandinavisk eller nordeuropæisk ønske at hæve tærskelværdierne, siger hun.
- De, der ønsker mere marked og ønsker, at flere kan får mulighed for at sælge til det offentlige, de vil omvendt være imod at hæve tærskelværdierne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.