I oktober måned oplevede brandvæsnerne i både Fredericia og Roskilde alvorlige fejl ved det stort anlagte men endnu ikke fungerende beredskabsnet SINE. Fejlene blev anmeldt til Dansk Beredskabsinformation, der driver nettet. Men firmaet reagerede ikke på brandfolkenes nødråb. Det fortæller BeredskabsInfo.dk.
I Fredericia oplevede brandfolkene at deres mobile radioer konstant blev smidt af nettet, når de prøvede at kalde op. Fejlen blev anmeldt til systemets helpdesk, men her kunne man ikke umiddelbart finde nogen fejl. Først flere dage efter - da en tekniker endelig blev sendt ud - blev der fundet en teknisk fejl på en sendemast.
I Roskilde kunne brandfolkene slet ikke komme på nettet efter en fingeret strømafbrydelse, der skulle teste nettets evne til at 'komme op igen'. Her blev de også afvist af SINE-nettets helpdesk.
- Vi var for afvisende, og vi skal være mere ydmyge. Folk ringer ikke ind for sjov, siger Klavs Berthelsen, teknisk chef i Dansk Beredskabskommunikation. Han lover, at helpdeskens folk vil blive bedre til at betjene folk.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.