
Samarbejde på tværs får langtidssyge hurtigere tilbage
Kommunerne sparer tid og penge, og den langtidssyge kommer hurtigere tilbage på arbejde, når der samarbejdes på tværs i sygedagpengeindsatsen. Det viser erfaringerne fra Det Store TTA-projekt (TTA), der nu går ind i en ny fase, fremgår det af CABI's nyhedsbrev.
Jobcenter Vesthimmeland har god erfaring med at få langtidsygemeldte borgere hurtigere tilbage, når sygedagpengeindsatsen koordineres på tværs af faggrupper.
De har gennem et års tid prøvet kræfter med TTA-projektet, hvor de har nedsat et tværfagligt team bestående af sagsbehandler, læge, fysioterapeut, psykolog og psykiater. Disse faggrupper samarbejder om at hjælpe sygemeldte borgere hurtigere tilbage, og leder af sygedagpengeteamet, Bettina Matthiasen er meget tilfreds med projektet.
- Det er vores helt klare indtryk, at borgerne får en bedre oplevelse. Når de møder vores tværfaglige team med psykolog, psykiater, fysioterapeut og andre specialister, får de oplevelsen af, at der bliver koordineret i og ud af huset i deres sag, siger hun.
13 kommuner har allerede været med i TTA-projektet, der er ledet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og hvor CABI står for en del af undervisningen. Fra 1. april bliver yderligere ni kommuner klædt på til at sikre en tværfaglig og effektiv koordinering af sygedagpengeindsatsen, når anden runde af TTA-projektet går i gang.
Foto: http://www.flickr.com/photos/pasukaru76/with/3638540129/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.