SVENDBORG: Borgerne på Sydfyn kan se frem til en ny stor skov at bruge fritiden i. Det er resultatet af et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Svendborg Kommune og det kommunalt ejede selskab Vand og Affald A/S. Samarbejdsaftalen betyder, at et stort område nordøst for Svendborg på 540 hektar kan omdannes fra landbrugsjord til ny varieret skov. Det er mere end tre gange så stort som hele Sprogø.
- Skoven bliver et aktiv for vores borgere og for fremtidige generationer. Vi kan se frem til et nyt stort rekreativt område tæt på byen, hvor vi kan nyde naturen, og hvor forskellige aktiviteter kan udfoldes. Skoven vil desuden øge biodiversiteten, da den skaber nye levesteder til dyr og planter, siger borgmester i Svendborg Bo Hansen (S).
Naturstyrelsen vil aktivt plante træer i dele af den nye skov, mens andre områder af skoven bliver udlagt til naturlig tilgroning. Det vil sige, at dyre- og vindspredte frø fra træer og buske med tiden vil vokse op og danne skov af sig selv, samtidig med at urter, græsser og insekter vil tage skoven i brug.
rbr
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.