Syddanske hjerteløbere får forsikring

KORT NYT21. FEB 2020 13.52

SYDDANMARK: Sidste efterår besluttede Region Syddanmark at tilmelde sig den landsdækkende Hjerteløber-ordning, og nu foreslår regionen at genbruge de bedste erfaringer fra den tidligere ordning, Danmark Redder Liv. Det er de frivillige fra denne ordning, der har budt ind med de tiltag, som skal genbruges.

Det drejer sig blandt andet om arbejdsskadeforsikring og førstehjælpskursus, hvor der uddeles førstehjælperveste. Med hjerteløberordningen dækker Tryg udgifterne til det tekniske, og derfor har regionen luft til andre ting, og det kalder formand for præhospitalsudvalget Mads Skau (V) for win win, når man kan få det bedste fra begge løsninger. Forslaget skal endeligt godkendes i forretningsudvalget og regionsrådet. 

Syddanmark skifter til Hjerteløberordningen til maj, hvor der allerede er tilmeldt flere end 6.000 personer. Hjerteløberordningen adskiller sig blandt andet fra Danmark Redder Liv ved, at de frivillige ikke behøver førstehjælpebevis eller børneattest. 96 pct. af dem angiver dog, at de har hjerte-lungeredning.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev