DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Svendborg fortsætter EU-indsats for iværksætteri

KORT NYT24. MAJ 2021 8.45

SVENDBORG: Over ti år har EU medfinansieret tre projekter, der har været med til at skabe vækst og et stærkt iværksættermiljø på Sydfyn. Det største af projekterne, Medstrøm, er afsluttet, men nu har Svendborg Kommune afsat 750.000 kr. til at fortsætte indsatsen for lokale iværksættere. Det skriver Erhvervsstyrelsen.

Projektet Medstrøm, som initiativerne skal følge op på, har gennem mere end fem år arbejdet med over 1.400 iværksættere i Region Syddanmark og skabt meromsætning i regionen for 355 mio. kr., svarende til 300 arbejdspladser om året. De nye indsatser skal være med til at afhjælpe coronaens negative konsekvenser for det lokale erhverv. Der vil blive oprettet fire iværksætterforløb, der skal hjælpe virksomheder i deres første år - lige fra tryktest af en idé til videre forretningsudvikling. 

- Vi har opbygget nogle solide erfaringer, som gør, at vi ved, hvad der skal til, for at vores indsats faktisk gør en markant forskel for iværksætterne. Det er ikke nemt at starte i krisetider, men omvendt har iværksættere, der starter og overlever under en krise, større sandsynlighed for vækst og overlevelse på langt sigt. Så hvis vi kan hjælpe de mange iværksættere, der opsøger os, fordi de vil starte nu, så kan det gå hen og blive en virkelig god investering på lang sigt, siger kommunens erhvervschef, Søren Back-Hansen.

mh