AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Der er allerede etableret mere end 120 lungetræningsnetværk fordelt på 51 kommuner. Pengene fra Den A.P. Møllerske Støttefond er nu med til at gøre tilbuddet landsdækkende.
Toke Kristensen/Lungeforeningen

Succesrig lungetræning bliver landsdækkende

Ny treårig satsning skal starte lokale træningshold i hele landet til  gavn for mennesker med lungesygdom.
19. JAN 2026 15.19

Et nyt landsdækkende projekt skal etablere mindst 50 nye, frivilligt drevne træningshold for mennesker med lungesygdom i hele landet. De skal supplere de træningshold, foreningen allerede driver, så der fremover er lungetræningshold i alle landets kommuner.

Det oplyser Lungeforeningen, der netop fået 2,8 mio. kr. i støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond til indsatsen. 

Projektet, der starter i marts og løber over tre år, skal både etablere nye lungetræningstilbud i de 47 kommuner, hvor der i dag ikke findes netværk, og styrke eksisterende hold gennem efteruddannelse og tæt støtte til frivillige instruktører.

- Træning er helt afgørende for mennesker med lungesygdom både fysisk og mentalt. Men mange har i dag for langt til et tilbud eller stopper, når de kommunale forløb slutter. Derfor er vi meget glade for, at Den A.P. Møllerske Støttefond vil være med til at understøtte de positive effekter af vores lungetræningsnetværk. Nu kan vi bringe træningen tættere på hverdagen og skabe endnu flere fællesskaber, der holder på langt sigt, siger Ann Leistiko, der er direktør i Lungeforeningen.

I projektets tre år skal mindst 100 frivillige instruktører uddannes, og eksisterende instruktører tilbydes løbende efteruddannelse og faglig sparring i alle fem regioner. Målet er, at hvert træningshold har mindst 15 deltagere, så op mod 750 personer med lungesygdom får adgang til et lokalt tilbud.

Initiativet flugter desuden med den kommende KOL-pakke i sundhedsreformen, som fra 2027 skal styrke den tværsektorielle indsats for mennesker med lungesygdom.

- Vi bygger bro mellem sundhedsvæsenet og hverdagslivet. Når træning og fællesskab findes lokalt og bæres af frivillige kræfter, bliver det både mere tilgængeligt og mere langtidsholdbart, og vi glæder os til at hjælpe endnu flere mennesker med lungesygdom end vi gør i dag, lyder det fra Ann Leistiko.

ap

 

 

 
 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/succesrig-lungetraening-bliver-landsdaekkende

GDPR