Via billeder og beskeder sendt over telefon og internet mellem sygeplejerske og læge er det lykkedes at forbedre sårbehandlingen og bringe antallet af amputationer i Sygehus Sønderjylland ned fra 52 årligt til nu 37. Det svarer til et fald på omkring 29 procent.
- Vi er blevet bedre til at få patienternes sår til at hele. Det er nødvendigt med tæt kontrol i behandlingen, og det kan vi med telemedicin, siger Rolf Jelnes, speciallæge i karkirurgi på Ortopædkirurgisk Afdeling i Sygehus Sønderjylland.
Det er særligt patienter med sår, der skyldes diabetes, dårligt kredsløb eller skader, som har fået glæde af den ny behandlingsform.
- Når jeg ser billederne og beskrivelsen fra sygeplejersken, kan jeg hurtigt danne mig et overblik over, om vi skal fortsætte behandlingen, ændre den, eller om jeg skal se patienten i ambulatoriet, og om det eventuelt skal være her og nu, forklarer Rolf Jelnes.
Det telemedicinske system har vist sig at rumme flere fordele udover hurtigere sårheling og færre amputationer.
Patienterne slipper for mange rutinekontroller på sygehuset, ventetiden falder, og der bliver bedre tid til at tage sig af akutte problemer.
Rent økonomisk er der også mange penge at spare ved færre kontroller og amputationer.
Region Syddanmark er nu ved at undersøge, om systemet kan bredes ud til resten af regionen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.