Forskere fra Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse har offentliggjort et studie, der fokuserer på samarbejdet mellem ledere med personaleansvar og kunstig intelligens.
- Målet er ikke at erstatte mennesker med kunstig intelligens, men at lade begge perspektiver spille sammen og skabe mere effektive, mere databaserede og mere retfærdige beslutninger. Det handler om at få flere øjne på beslutningen – og de øjne behøver ikke kun at være menneskelige, siger medforfatter på artiklen fra studiet, Florian Keppeler.
Forskerne undersøger, om AI kan mindske bias i beslutningerne, når der skal vælges jobansøgere ud. Ansættelser har nemlig tre vigtige træk, der ses ved mange beslutninger hos offentlige ledere:
- Beslutninger kræver ofte, at man forudsiger noget, selvom man har begrænset information – fx om en kandidat er den bedst egnede.
- Mennesker er ikke altid mere effektive end algoritmer til at forudsige, og mange studier viser, at ledere kan have ubevidste bias – fx over for kvinder eller etniske minoriteter. Men AI har også begrænsninger. Mennesker kan for eksempel vurdere konteksten mere grundigt og fokusere på andre aspekter, fx når det handler om samarbejde med fremtidige kolleger.
- Ansættelser sker ofte i mindre grupper (ansættelsesudvalg), hvor flere vurderer kandidater sammen – som et ensemble, hvor musikere med forskellige instrumenter spiller.
Mere nuanceret
Studiet viser, at når ledere og AI vurderer ansøgere hver for sig og derefter kombinerer deres vurderinger, bliver resultatet ofte mere balanceret.
Ledere havde tendens til at give lavere vurderinger til kvinder og etniske minoriteter. AI vurderede ofte de samme kandidater højere. Når vurderingerne blev lagt sammen, udlignede det skævhederne.
De offentlige ledere lyttede i lige høj grad til råd fra mennesker og fra kunstig intelligens, siger medforfatter til artiklen og professor, Vibeke Lehmann Nielsen:
- Lederne lyttede faktisk til den kunstige intelligens. Det gjorde de især, hvis de inden beslutningen blev mindet om, at loven forbyder diskrimination. I dette tilfælde var lederne mere skeptiske over for råd fra menneskelige kolleger end over for råd fra den kunstige intelligens, siger hun.
Florian Keppeler peger yderlige på, at fordi både mennesker og AI begår fejl, så kan de sammen udligne hinandens svagheder.
- Og mange beslutninger i den offentlige sektor er baseret på forudsigelser, fx vurdering af ansøgere, investering i projekter eller udvælgelse af samarbejdspartnere.
- Det handler ikke om at erstatte mennesker, men om at supplere dem. Vi bør ikke sammenligne AI med en perfekt verden uden bias, men med den virkelighed, vi har i dag – og her kan AI faktisk hjælpe, siger Florian Keppeler.
Artiklen er udgivet i Journal of Public Administration Research and Theory, og studiet ses her.
Resultaterne bygger på to gennemførte studier:
- I studie 1 sammenlignede forskerne vurderinger fra tre offentlige ledere og en kunstig intelligens-model af 695 reelle jobkandidater.
- I studie 2 deltog 538 tyske ledere i et eksperiment. De vurderede kandidater og modtog derefter et råd enten fra en kollega eller fra kunstig intelligens. Forskerne målte, hvor meget rådene påvirkede deres endelige beslutninger, samt om den påvirkning afhang af en påmindelse om lovgivning, der forbyder diskrimination i ansættelsesprocesser.
Kilde: Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
