dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Struer henter topchef i Kerteminde

Et enigt byråd ansætter 54-årige Kerteminde-direktør Claus Damgaard som ny kommunaldirektør i Struer Kommune
8. FEB 2008 11.06
Claus Damgaard tiltræder i Struer den 1. april og kommer fra en stilling som medlem af direktionen i Kerteminde Kommune, hvor han har ansvaret for
organisationsudvikling, HR, borgerservice og erhverv.

Forud for kommunesammenlægningen i 2007 var Claus Damgaard kommunaldirektør i Langeskov Kommune gennem ni år. Her var han bl.a. foregangsmand i et stort organisationsudviklingsprojekt, hvor direktionsmodellen blev gennemført sammen med en flad struktur - og med aftalestyringskonceptet som et gennemgående styringsredskab.

Claus Damgaard er oprindelig uddannet lærer i 1979, men har reelt siden 1980 været beskæftiget i en række forskellige lederstillinger i den kommunale sektor. Undervisning har også været en del af Claus Damgaards mangfoldige virkeområder, bl.a. på DKII og på COK.

I 2006 afsluttede han Master of Public Management fra Syddansk Universitet.

Claus Damgaard vil ved sin tiltræden selvsagt indgå i Struer Kommunes direktion, som består af yderligere tre medlemmer, nemlig direktørerne Jørgen Jensen, Kjeld Berthelsen og Anders
Kjærulff.

Ved sin tiltræden vil kommunaldirektøren stå for den overordnede ledelse af kommunes stabsfunktioner (Sekretariat, Økonomi, IT, Information samt Personale og Uddannelse). Hertil kommer Borgerservice.

Den nuværende kommunaldirektør Keld Vagner Jensen går på pension 1. april 2008.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/struer-henter-topchef-i-kerteminde

GDPR