NY VEJLE: Ny Vejles borgmester, Leif Skov (S), vil ikke afvise, at Musikteatret i Vejle skal have større kommunalt tilskud end i dag. Leif Skov er tilhænger af, at Vejle Kommune - og senere Ny Vejle - skal overtage teatret, der står på kanten af en betalingsstandsning. Og i erkendelse af, at den hidtidige pengestrøm fra kommunen til teatret tilsyneladende ikke har været tilstrækkelig, vil Leif Skov ikke afvise, at han som borgmester vil stemme for, at sammenlægningskommunen sender endnu flere penge til teatret.
Men dén melding kan give problemer i forhold til konstitueringspartnerne. For eksempel har Dansk Folkepartis frontfigur, Kristian Thulesen Dahl, gjort sig til talsmand for, at de kommunale udgifter til kultur skal ned. Og den konservative Dan Arnløv Jørgensen mener, at kommunen skal bruge flere kulturpenge på idræt i stedet for, hvad han kalder "fin-kultur". cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.