Den samlede ramme for hvert af årene 2007 og 2008 er på 560 millioner kroner. Heraf anvendes 308 millioner kroner til miljøformål og 252 millioner til vækst og udvikling i landdistrikterne i hvert af de to år.
- Med aftalen har vi skabt et nyt stærkt udgangspunkt for den fortsatte udvikling i landdistrikterne. Vi sikrer vækst og udvikling samtidig med, at vi holder fast i regeringens ambitiøse målsætninger på miljøområdet, siger Hans Chr. Schmidt og understreger, at der også tages hensyn til miljødimensioner i den erhvervsmæssige vækst:
- En del af de midler, der er afsat til vækst i landdistrikterne, vil blivet givet til udvikling af miljøteknologiske løsninger. På den måde kan vi imødekomme både miljøhensyn og den globale udfordring om bæredygtige løsninger, siger fødevareministeren.
I aftalen er der desuden fundet midler til indsatsen på økologiområdet - ialt 148 millioner kroner.
- Især lægger jeg vægt på, at vi styrker økologiindsatsen markant, og at det sker med en særlig økologipakke, som ligger fast for hele syvårs-perioden, siger Christian H. Hansen (DF).
SF's Kristen Touborg betegner Landdistriktsstøtten som en fedtet omgang:
- Selvom regeringen roser sig af, at der er sat mange penge af til landdistriktsområdet, så må man sige, at regeringen pynter sig med lånte fjer, siger Kristen Touborg.
- Sagen er nemlig den, at regeringen kun reelt afsætter ca. 60 pct. af det beløb, som der skal anvendes pr. år gennem en syv-årig periode. Det vil sige, at landdistrikterne i de førstkommende år reelt bliver udsultet, og det lever langt fra op til de gyldne løfter, som fødevareministeren rejste rundt og gav land-distrikterne sidste år. Her lovede han rundt regnet det dobbelte beløb, siger Kristen Touborg.
- Landdistrikterne har således ikke noget at takke regeringen for, nærmest tværtimod, idet det største beløb er udsat til senere brug. Sandsynligvis som kommende valgflæsk.
Økologisk Landsforening glæder sig over, at der er afsat mere til økologi end først forventet:
- Aftalen om økopakken var ret solid. Det er et godt signal til landmænd i Danmark om, at der er en stabil politisk støtte til udvikling af økologisk fødevareproduktion de kommende syv år, siger Knud Erik Sørensen, formand for Økologisk Landsforening.
- Der er flere landmænd, der gerne vil prøve de udfordringer, der er i økologi, og markedet råber efter flere produkter. Men økologi skal gå på to ben - markedet og politisk opbakning, og det sidste har haltet på det seneste. Økopakken signalerer opbakning fra det politiske system. Økologi kan nu gå på to ben. Det er et positivt signal til os ?gamle? økologer, og til de nye, som overvejer omlægning, siger Knud Erik Sørensen.
- Økopakken er et markant lyspunkt i et unødigt stramt landdistriktsbudget. Vi er fortsat uforstående overfor, at regeringen valgte at udnytte kun 60 pct af de mulige EU midler de kommende to år. Det udsætter andre vigtige aktiviteter for naturen og udvikling i udkantsområder, siger Knud Erik Sørensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.